Gravensten

Gravensten
Fra Gårdsiden

mandag den 27. marts 2017

Tegningsarbejde

Lige i disse dage går aftenerne med at lave tegninger til projektet.

Der fandtes ikke eksisterende tegninger over huset og da vi skal bruge tegninger til alle dele af projektet så er der ikke anden vej end at måle hel huset op og så starte med at tegne det hele selv.

3D tegning af huset

Jeg er så småt færdig med de eksisterende forhold. - 1.salen er lavet på skøn, da vi ikke har haft mulighed for at måle dette op.

Herefter skal der laves tegninger over hvordan vi ønsker huset skal ende med at se ud og så skal vi have indrettet det og lavet arbejdstegninger til forskellige ting - herunder køkken og badeværelser og der skal regnes på hvor meget væg vi kan fjerne i badeværelset.

Plantegning af stuen
I weekenden var vi ude og måle værkstedet op også, så det kan tegnes op.

Og så kan vi begynde at kigge køkken og bad nu vi har de rigtige mål på rummene - det er jo den del der er noget af det sjoveste - om end det også har været lidt underholdende at smadre ting.

onsdag den 22. marts 2017

Nedrivning - 2. dag - Søndag den 19. marts 2017

Søndag stod dagen igen på nedrivning.

Min svigerfar var taget tidligt ud til huset for at skære beplantning ned - der er nogle store buske og træer der trænger til at komme ned i en fornuftig højde.

Da vi kom ud til huset gik alle mand i krig med at rive fodlister, døre, dørkarme og køkken ned.

Her er lister fjernet
I køkkenet var der nogle gamle elementer der skulle fjernes, et gammelt udsug til emhætten, komfur mm og så skal vi have nedlagt trappen til kælderen og til 1.sal.

Trappen til kælderen skal flyttes ud i entréen og trappen til 1.sal kan vi ikke helt fjerne endnu, da der jo stadig bor en på 1.sal, men vi forbereder at den skal flyttes til stuen, for at kunne lave nogle bedre værelser på 1.sal.

Komfur og emhætte
Køkkenbord med vask
Dør ud til entréen og døren ned til kælderen
Der er nogle frygtelige farver i køkkenet - vi troede det var grønt, men kunne se på det der var dækket ind at det i tidernes morgen havde været blåt.


Køkkenets farver
Bag køleskabet
Vi lærte at der havde været mange farver i det køkken, og at proceduren tidligere har været lag på lag metoden :-) Vi fandt kork på væggene under linoleumsklinkerne som er synlige.


Komfur og emhætte og skab fjernet og skorstenen er synlig igen
Trappen ned til kælderen skal som sagt fjernes for at få mere plads i det nye køkken. Vi kan godt fjerne trappen nu da der stadig er indgang udefra til kælderen.

Så vi gik i gang med at fjerne "trappehuset" som tager meget plads. Og så har vi lagt en plade over hullet så der ikke er risiko for at nogen falder ned.

Kenney har lagt midlertidig gulv over kældertræppen
Det begynder at tage form
"trappe-huset" er væk.
Så snart vi har råde-rettigheden over resten af huset så fjerner vi også trappen som kan ses her - den er bare placeret virkelig dumt. For man skal igennem alle rum på 1.sal for at komme til det bageste og jeg er ret sikker på at ingen af ungerne synes de har lyst til at have de andre unger til at gå igennem deres værelse i tide og utide.

Her efter gik vi i gang med at fjerne de sidste køkkenelementer.

Det er med at tænke sig om i denne proces, for el og vand deler stueetagen jo med 1.salen, så vi kan ikke bare fjerne alt - så har den stakkels pige på 1.sal ikke vand og strøm.

Kenney måtte gå forsigtigt til værks for at fjerne det køkkenelement der havde indeholdt køleskabet for alt el'en sad også fastgjort til dette element.
Kenney i gang i køkkenskabet 
Køkkenbordet med vask er helt væk
Hul ned i etagedækket.

Der var ikke gulv under køkkenelementerne - så det var imponerende med skidt og snavs der lå dernede - vi lukker etagedækket og lægger gulv i hele køkkenet så det går ind under de nye køkkenelementer.

Mine svigerforældre var en hel del gange forbi genbrugsstationen med alt nedrivningsaffaldet. Så af praktiske årsager røg dette bare ud af vinduet så vi ikke skulle slæbe det så langt :-)


Nedrivningsaffald
 Så alt i alt en effektiv weekend.

Nu er vi så i gang med planlægningen og jeg er ved at tegne huset op i 3D så vi kan få lavet et projekt materiale og nogle tegninger med mål på.

tirsdag den 21. marts 2017

Nedrivning - 1. dag - Lørdag den 18. marts 2017

Lørdag var den første arbejdsdag.

Planen var i meget korte træk at få ryddet op i den værktøjscontainer som vi har stående og nedrivning af så meget som muligt.

Min svigerfar startede morgen med at fjerne en masse efeu som vokser uhensigtsmæssigt. Efeu er utrolig flot og passe meget godt til bygningen - men det er usundt for murværket for efeu har små rødder der gror ind i pudset og i alle små revner.

Så efeu kan lave en masse ballade på en bygning hvis det bare får lov at gro uhæmmet. Så selv om det gør lidt ondt i hjertet så skal det væk.
Hjørnet af huset inden efeuen bliver fjernet
Det meste efeu på gavlen er væk

Den firkant der er tilbage på gavlen - dækker over et vindue, som er helt dækket i efeu. Vi fandt også ud af at der er et vindue under efeuen på den side hvor stigen står - det er et lille vindue ind til køkkenet. Vinduet sad bag køleskabet og tror ikke der var nogen der havde kigget derind i 20 år.

Efeu er vokset ind igennem vinduet mellem rude og ramme
En anden kæmpe opgave var at fjerne gulvtæpper og det gulv der ligger under gulvtæpperne.

Det er aldrig lækkert at overtage tæpper og disse var i særdeleshed beskidte. 
Spisestuen hvor man kan se sildeparket
Spisestuen
Under gulvet i en ene ende af spisestuen var der sildeparket - og jeg må sige at da vi fjernede gulvtæppet og så det gulv startede vi med at blive glade, men i den anden ende af rummet var der kork-gulv under gulvtæppet, så det var ikke muligt at bevarer sildeparketten. Det ville bare ende med at se fjollet ud.
Svigerfar fjerner korkgulvet
I dagligstuen var der også gulvtæppe med kork-gulv under - så dette skulle også fjernes.

I køkkenet var der linoleum og under det var der sørme også kork-gulv :-D

Køkkengulvet
Til kork-gulvet havde min svigerfar lejet en maskine der kunne strippet korken så man ikke skulle ligge på knæ at skrabe det af. Det var meget praktisk.
Det gik meget nemmere med maskinen end det ville have gjort uden
Men det var en anden sag med sildeparketten - var eneste lille stykke parket sad fast med 2-3 søm - ikke små bitte søm, men nogle store som sad godt fast, så det foregik med et koben og knofedt. Det var et lille stykke af gangen. Nu skriver vi tirsdag aften, og jeg har stadig ondt i hænder og arme.

Og satte i stor stil pris på mine sikkerhedssko - en del gange var jeg nød til at trække søm ud af skoene også.

Sildeparket fjernes
Vi havde heldigvis hjælp af min svigerfar, svigermor og min kærestes mormor gik også til hånde. Så lørdagen sluttede med at alt gulv var lagt i sække og gulvende fejet.

Alle arbejder hårdt
 Så rummene endte med at se helt pæne ud. Og vi fik fjernet gulvet i køkkenet, spisestuen og dagligstuen.

Spisestuen
Spisestuen
Der er en lille udfordring der var gemt under gulvtæpper og korkgulv - der er en lille niveauforskel i mellem de to dele af spisestuen - det skal vi have udlignet så når vi lægger nyt gulv så er den forskel væk.

Vi fandt mange sjove ting hist og pist - og under sildeparketten var der skrevet et navn - Sonja Solhøj Larsen.

Sonja Solhøj Larsen

mandag den 20. marts 2017

Huset - Gravensten

Vi har købte et smukt gammelt hus. Det har sjæl men trænger virkelig til en kærlig hånd. Vi overtager først huset officielt den 1/7-2017 men vi har allerede nu fået nøglerne til Stuetagen og værkstedet så vi kan sætte i stand inden vi flytter ind.

Vi har mange gode ideer til huset og sikkert også mange som blive svære at føre ud i livet - men det må tiden vise.

Første indlæg her bliver bare lidt blandede billeder af ejendommen - udefra og indefra.

Huset fra gårdsiden

Huset fra gadesiden

Værkstedet udefra

Værkstedet indefra

Plantegning af huset

Køkkenet

Køkkenet

Badeværelset

Spisestuen

Spisestuen

Dagligstuen

Soveværelset

Gangen
Vi er gået i gang med at tegne huset op i 3D - jeg selv er bygningskonstruktør og min kæreste er bygningsingeniør så vi har et godt udgangspunkt for at få lavet et godt projekt.

Dette er kun billeder fra stueetagen - der bor stadig en på 1.salen så der er begrænset hvad jeg kan vise billeder af.

Men på 1.salen er der pt. et køkken som skal fjernes og et badeværelse der skal sættes i stand og så skal fordelingen af rummene laves om så der bliver bedre værelser til ungerne.