Gravensten

Gravensten
Fra Gårdsiden

onsdag den 22. marts 2017

Nedrivning - 2. dag - Søndag den 19. marts 2017

Søndag stod dagen igen på nedrivning.

Min svigerfar var taget tidligt ud til huset for at skære beplantning ned - der er nogle store buske og træer der trænger til at komme ned i en fornuftig højde.

Da vi kom ud til huset gik alle mand i krig med at rive fodlister, døre, dørkarme og køkken ned.

Her er lister fjernet
I køkkenet var der nogle gamle elementer der skulle fjernes, et gammelt udsug til emhætten, komfur mm og så skal vi have nedlagt trappen til kælderen og til 1.sal.

Trappen til kælderen skal flyttes ud i entréen og trappen til 1.sal kan vi ikke helt fjerne endnu, da der jo stadig bor en på 1.sal, men vi forbereder at den skal flyttes til stuen, for at kunne lave nogle bedre værelser på 1.sal.

Komfur og emhætte
Køkkenbord med vask
Dør ud til entréen og døren ned til kælderen
Der er nogle frygtelige farver i køkkenet - vi troede det var grønt, men kunne se på det der var dækket ind at det i tidernes morgen havde været blåt.


Køkkenets farver
Bag køleskabet
Vi lærte at der havde været mange farver i det køkken, og at proceduren tidligere har været lag på lag metoden :-) Vi fandt kork på væggene under linoleumsklinkerne som er synlige.


Komfur og emhætte og skab fjernet og skorstenen er synlig igen
Trappen ned til kælderen skal som sagt fjernes for at få mere plads i det nye køkken. Vi kan godt fjerne trappen nu da der stadig er indgang udefra til kælderen.

Så vi gik i gang med at fjerne "trappehuset" som tager meget plads. Og så har vi lagt en plade over hullet så der ikke er risiko for at nogen falder ned.

Kenney har lagt midlertidig gulv over kældertræppen
Det begynder at tage form
"trappe-huset" er væk.
Så snart vi har råde-rettigheden over resten af huset så fjerner vi også trappen som kan ses her - den er bare placeret virkelig dumt. For man skal igennem alle rum på 1.sal for at komme til det bageste og jeg er ret sikker på at ingen af ungerne synes de har lyst til at have de andre unger til at gå igennem deres værelse i tide og utide.

Her efter gik vi i gang med at fjerne de sidste køkkenelementer.

Det er med at tænke sig om i denne proces, for el og vand deler stueetagen jo med 1.salen, så vi kan ikke bare fjerne alt - så har den stakkels pige på 1.sal ikke vand og strøm.

Kenney måtte gå forsigtigt til værks for at fjerne det køkkenelement der havde indeholdt køleskabet for alt el'en sad også fastgjort til dette element.
Kenney i gang i køkkenskabet 
Køkkenbordet med vask er helt væk
Hul ned i etagedækket.

Der var ikke gulv under køkkenelementerne - så det var imponerende med skidt og snavs der lå dernede - vi lukker etagedækket og lægger gulv i hele køkkenet så det går ind under de nye køkkenelementer.

Mine svigerforældre var en hel del gange forbi genbrugsstationen med alt nedrivningsaffaldet. Så af praktiske årsager røg dette bare ud af vinduet så vi ikke skulle slæbe det så langt :-)


Nedrivningsaffald
 Så alt i alt en effektiv weekend.

Nu er vi så i gang med planlægningen og jeg er ved at tegne huset op i 3D så vi kan få lavet et projekt materiale og nogle tegninger med mål på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar